Databehandleraftale.

Hoster jeg din side, behandler jeg oplysninger om dine besøgende på dine vegne. Så skal vi have en databehandleraftale, og den får du med det samme. Her står, hvad den indeholder.

Hvem er hvem
Du er dataansvarlig for de oplysninger, din side indsamler om dine besøgende og kunder. Jeg er databehandler: jeg driver siden for dig og behandler kun oplysningerne efter din instruks.
Aftalen
Den bygger på Datatilsynets standardaftale, som har status af standardkontraktbestemmelser efter databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 8. Selve aftalen er ens for alle kunder, og bilagene bliver udfyldt med det, der gælder for din side. Skriv til silas@morkstudio.dk, så sender jeg den udfyldt til underskrift.
Hvad jeg behandler
Det, din side sender igennem mig. IP-adresser i serverens logfiler, når nogen besøger siden. Navn, mail, telefonnummer og besked, når nogen skriver i en formular. Samtaler med chatbotten, hvis din side har en. Og de oplysninger, du selv lægger ind i indholdsstyringen og i dit panel.
Hvorfor
Kun for at din side virker: for at vise den, sende formularerne videre til dig og samle dem i dit panel, svare i chatbotten og holde siden i drift. Ikke til markedsføring og ikke til noget af mit eget.
Hvem der hjælper
Underdatabehandlerne. Hvilke af dem din side bruger, står i dit bilag.
  • Vercel Inc., USA. Hosting af alle sider, og besøgsstatistik på de sider, der har den.
  • Resend Inc., USA. Sender det, der bliver skrevet i en formular, videre til dig som mail.
  • Cloudflare Inc., USA. Billeder og film på de sider, der har mange af dem.
  • Sanity AS, Norge. Indholdsstyring på de sider, hvor du selv retter teksterne.
  • Supabase Inc., USA. Databasen bag chatbotten og dit panel med henvendelser, på de sider, der har dem.
  • Anthropic PBC, USA. Skriver chatbottens svar.
  • Railway Corp., USA. Kører chatbottens server.
Kommer der en ny til, får du besked, før det sker, så du kan nå at sige nej.
Uden for EU
Flere af leverandørerne er amerikanske. Overførslen sker på grundlag af EU-USA-databeskyttelsesrammen eller EU's standardkontraktbestemmelser, som det står i den enkelte leverandørs databehandleraftale.
Sikkerhed
Alt bliver sendt krypteret. Kun jeg har adgang til hosting, kode og database. Nøglerne til tjenesterne ligger på serveren og når aldrig en browser. Formularerne bliver sendt til dig som mail og bliver ikke gemt på siden.
Hvis noget går galt
Sker der et brud på sikkerheden, giver jeg dig besked uden unødig forsinkelse, så du kan nå at anmelde det til Datatilsynet inden for de 72 timer, du har.
Når vi stopper
Så får du dine oplysninger udleveret, eller jeg sletter dem, som du vælger. Det står også i aftalen.
Databehandler
Silas Mørk, Morkstudio, Ryesgade 10, 8700 Horsens. silas@morkstudio.dk.

Opdateret 22. oktober 2026.