Viden · 29. oktober 2026

Lovkrav til din hjemmeside

Din hjemmeside skal sige, hvem du er, spørge, før den sætter cookies, og fortælle, hvad du gør med de oplysninger, folk sender dig. Sælger du til private, kommer der flere krav oveni. Her er listen, med paragrafferne.

Det korte svar

Har din virksomhed en hjemmeside, skal der stå, hvem der står bag den (e-handelsloven § 7). Siden må ikke bruge cookies, der ikke er nødvendige, fx til statistik eller annoncer, før den besøgende har sagt ja (cookiebekendtgørelsen). Og samler du oplysninger om folk ind, fx gennem en kontaktformular, skal du fortælle dem, hvad du gør med dem (databeskyttelsesforordningen artikel 13).

Sælger du til forbrugere på siden, gælder forbrugeraftaleloven også, og siden 19. juni 2026 skal en webshop have en knap, hvor kunden kan fortryde købet.

Det her er en oversigt og ikke juridisk rådgivning. Er du i tvivl om, hvad der gælder for netop din virksomhed, så spørg en jurist.

Det skal stå på siden

Navn og adresse: Virksomhedens navn og den fysiske adresse, den drives fra (§ 7, stk. 1, nr. 1 og 2). En postboks er ikke en fysisk adresse.
En mail: En e-mailadresse, så man hurtigt kan komme i kontakt med dig (§ 7, stk. 1, nr. 3). En kontaktformular er ikke en e-mailadresse.
CVR-nummer: Er virksomheden registreret i CVR, skal nummeret stå der (§ 7, stk. 1, nr. 4).
Let at finde: Oplysningerne skal hele tiden være lette at finde (§ 7, stk. 3). Det enkleste er at sætte dem i bunden af siden, så de står på hver eneste side.
Priser: Skriver du priser på siden, skal de stå klart, og det skal fremgå, om de er med moms og levering (§ 8). Sælger du til forbrugere, skal det være den samlede pris med afgifter (forbrugeraftaleloven § 8, stk. 1, nr. 6).
Lovregulerede fag: Er dit fag lovreguleret, fx advokat, revisor eller ejendomsmægler, skal du også oplyse din brancheorganisation, din titel og de faglige regler, du arbejder efter (§ 7, stk. 2).

Cookies

Cookies og lignende teknologier, fx pixels fra Meta og Google, må som udgangspunkt kun bruges, når den besøgende har sagt ja. Det gælder også, når det er en anden virksomhed end din, der sætter dem, fx gennem et statistikprogram, et kort eller knapper fra sociale medier. Det skriver Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet i deres fælles vejledning fra maj 2025.

Kun det, der er teknisk nødvendigt for, at siden virker, må bruges uden samtykke, fx en indkøbskurv eller et login. Bruger du hverken statistik eller annoncer, behøver du slet ikke et cookiebanner.

Spørg først: Der må ikke sættes noget, før den besøgende har svaret. Da Digitaliseringsstyrelsen i 2024 undersøgte 200 tilfældigt udvalgte danske hjemmesider, indsamlede samtlige data uden samtykke.
Nej skal være lige så tydeligt som ja: Knappen til at afvise skal stå lige så tydeligt som knappen til at acceptere. En grøn ja-knap ved siden af et nej, der næsten forsvinder, er vejledningens eget eksempel på, hvordan man ikke må gøre.
Ingen krydser på forhånd: Felter, der er slået til på forhånd, giver ikke et gyldigt samtykke, fordi den besøgende ikke selv har gjort noget.
Ja skal kunne trækkes tilbage: Det skal være lige så let at trække et ja tilbage, som det var at give det, fx med et link i bunden af siden.

Kontaktformular og privatlivspolitik

Når nogen skriver til dig gennem en formular på siden, samler du personoplysninger ind: et navn, en mail, et telefonnummer. Så skal du fortælle dem, hvem du er, hvad du bruger oplysningerne til, hvad du har lov til det efter, hvor længe du gemmer dem, hvilke rettigheder de har, og at de kan klage til Datatilsynet (databeskyttelsesforordningen artikel 13). Det er det, en privatlivspolitik er til.

Ligger oplysningerne hos andre på dine vegne, fx hos dit webhotel, dit mailsystem eller det system, formularen sender til, skal du have en databehandleraftale med dem (artikel 28).

Sælger du til private

Oplysninger før købet: Før kunden køber, skal de have din identitet, din adresse, dit telefonnummer og din mail, den samlede pris med afgifter og besked om fortrydelsesretten (forbrugeraftaleloven § 8, stk. 1).
Fortrydelsesretten: Et køb på nettet kan som udgangspunkt fortrydes i 14 dage. Du skal oplyse, hvordan det gøres, og give kunden standardfortrydelsesformularen fra lovens bilag 3 (§ 8, stk. 1, nr. 11).
Knappen, der betaler: Knappen, kunden trykker på for at købe, skal sige tydeligt, at det koster penge, fx »ordre med betalingsforpligtelse« (§ 12, stk. 2). Står der bare Fortsæt, er kunden ikke bundet af købet (§ 12, stk. 3).
En knap til at fortryde: Siden 19. juni 2026 skal en webshop have en funktion, fx en knap, hvor kunden kan fortryde købet direkte på siden. Den skal være let at finde, og når kunden har brugt den, skal du straks kvittere digitalt. Kravet står i forbrugeraftalelovens nye § 20 a og kommer fra et EU-direktiv.
Tilgængelighed: En webshop, der sælger til forbrugere, skal også kunne bruges af mennesker med handicap, medmindre du er en mikrovirksomhed.
EU's klageportal: Linket til EU's online klageportal er ikke længere et krav. Portalen lukkede 20. juli 2025, så står linket stadig i dine handelsbetingelser, kan du fjerne det.

Læs om tilgængelighedsloven

Hvis man ikke gør det

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med cookiereglerne og Datatilsynet med reglerne om persondata. De 200 hjemmesider fra Digitaliseringsstyrelsens tilsyn blev bedt om at rette fejlene, først i et brev og derefter eventuelt med et påbud. 196 af dem rettede dem. En side, der ikke bliver rettet, kan blive meldt til politiet og få en bøde.

Oftest er det dog kunderne, der mærker det først. En side uden adresse og CVR-nummer ligner en, man ikke kan finde igen, hvis noget går galt. Og det er de samme oplysninger, Google og ChatGPT bruger til at finde ud af, hvem du er.

Tjek din egen side

Mit gratis webtjek læser din forside og ser, om CVR-nummeret står der, og om siden henter Google Analytics, Meta Pixel eller andre sporingsværktøjer, før den besøgende har sagt ja. Du får de tre ting, der er vigtigst at rette.

Kilder

Lever din side op til kravene? Tjek den gratis